Nytårsaften tilbringer min mand og jeg altid alene, og vi nyder at sidde i fred og spise vores hummer og læse i sofaen, og fra kl. 24 og en times tid frem at kigge på det meget flotte fyrværkeri fra vores pejsestue, der har store vinduer til 3 sider ud til haven og marken. Det giver en god udsigt. Lidt over midnat ringer vores søn altid til os, han tilbringer nytårsaften med venner. Da vi var unge, festede vi også nytårsaften, senere blev aftenen fredeligere sammen med vores forældre. Hos min mor og far hoppede vi alle sammen fra stole ind i det nye år. Min svigermor havde en hyggelig tradition, hun åbnede stuevinduerne kl. 24 for at byde det nye år velkommen ind i huset.

I de snart 20 år hvor vi har boet, hvor vi nu bor, er vi tit vågnet op nytårsmorgen og har opdaget, at der i nattens løb er foregået en livlig aktivitet på vores vej af kvarterets børn. En gang var vores skraldespand forsvundet, en elefantrist var væk og kom aldrig hjem, en gang var en del planker revet ud af vores rækværk, det var irriterende. Der stod også 3 store juletræer udenfor vores hoveddør et år, og det var ret besværligt at komme af med 4 juletræer det år.

Det har været rart at være fri for at høre alle knaldene og bragene fra kinesere og kanonslag i november og december - mennesker kan jo nok tåle det, men det er synd for husdyr, især hunde har det dårligt med alt det spektakel og må have nervepiller. Hønsene har heller aldrig kunnet lide støjen, og jeg giver dem et glas snaps i aftenfoderet nytårsaften - det er der ingen, der tager skade af.

I gamle dage pyntede jeg mere op til julen end jeg gør i dag. Hverken min mands bror, Henrik, eller min mand eller vores søn lægger mærke til noget som helst af det, jeg måtte finde på at stille frem, og så er der ikke så megen grund til det. Det var bedre, da mine forældre levede, og vi var sammen i julen, de holdt meget af engle og nisser og gran og levende lys og smukke blomster. Dog sætter jeg altid på vores middagsbord juleaften 6 englefigurer af porcelæn, de spiller på forgyldte musikinstrumenter. Min mor har malet dem, og de er ualmindelig smukke. Lige før jul forærede Marianne mig 4 engle da hun hørte, at vi skulle være 4 juleaften. Hun strikker dem selv, og englene har arme med foldede hænder og vinger og glorier over hovedet. Hun maler de kønne ansigter og giver englene langt hår. Vingerne er sat på med en lillebitte række perler. Hvert år fremstiller hun englene og også nisser, sælger dem og sender pengene til et godt formål, denne gang til jordskælvsofrene i Pakistan.

Medens jeg forberedte middagen i køkkenet 2. juledag lyttede jeg som sædvanlig til min radio. I anledning af julen blev der spillet julemusik fra mange lande, musik, der er komponeret i anledning af sagnet om Jesus, som radioværten sagde. Det var en underlig udtalelse, synes jeg. Den officielle religion her i landet er Kristendommen, og det er forbavsende, at en medarbejder med Danmarks Radio omtaler Jesus som en sagnskikkelse - en mytologisk figur. Det er han ikke, han er en historisk personlighed.

GODT NYTÅR!

Bente Bruun, 4/1-2006