Lørdag dem 25. marts om morgenen gik jeg ud til hønsene for at fodre dem, og fandt den ene af dem liggende stendød på jorden. Aftenen før havde den set ud som den plejede, sund og frisk. Vi har holdt høns i små 20 år, og selvfølgelig har jeg før fundet en høne liggende død, det er et trist syn, Jeg er endda en gang taget til dyrlægen med en død høne for at få den obduceret. Men nu kom jeg i tanke om, at i disse tider skal man være opmærksom på FUGLEINFLUENZA, og jeg ringede til landpolitiet i Asnæs for at få at vide, hvem jeg skulle henvende mig til. Der var telefonsvarer på, der henviste til Holbæk Politi, hvortil jeg ringede og havde en lang samtale med en hjælpsom politidame, der noterede navn og adresse osv. Og ville anmelde det til Fødevarestyrelsen. Hun vidste ikke, om jeg kunne fjerne hønen eller lade den ligge, der kunne godt gå et par dage, før der kom nogen og hentede den.

Selvfølgelig ville jeg ikke lade den døde høne ligge, de to andre høns gik rundt om deres døde kammerat, og det skulle de ikke gøre i flere dage. For en sikkerheds skyld ringede jeg til dyrlægen der sagde, at jeg bare kunne beskytte mig med et par handsker og tage vores høne op og lægge den i en pose. "Ikke tale om" sagde min mand. Han var meget bestemt og forbød mig at gå ud og samle noget som helst op i en pose, for hvis det nu virkelig var fugleinfluenza. Så vi fandt Fødevarestyrelsens telefonnr. På internettet og jeg ringede dertil og blev stillet om til den lokale afdeling. "Drejer det sig om fjerkræhold, så tast ..." sagde en stemme, og jeg tastede tallet og fik fat på en rolig mand, der ikke lo ad mig. Det var han for høflig tal, men han sagde, at jeg bare kunne fjerne hønen og begrave den eller lægge den i skraldespanden. "Jamen, hvorfor er den pludselig død?" spurgte jeg, og han mente, at jeg nok havde haft høns før, der pludselig var døde. "Det sker jo også for mennesker" som han sagde. Og det gør det også, min far døde pludselig en dejlig dag i maj, det har jeg endnu ikke tilgivet ham, selvom det er 25 år siden. Han var sådan et livfuldt menneske, og vi havde været sammen med ham aftenen før.

Jeg fik også at vide i telefonen, at det, man interesser sig for ikke er en død høne i en privat hønsegård, men vilde fugle - først og fremmest rovfugle - der bliver fundet døde i naturen, og måske flere fugle på samme sted. I øvrigt havde jeg pligt til at registrere mine to høns, sagde han, eller ville vi risikere en bøde på 3000 kr. for hver høne. Jeg vil ikke betale sekstusinde kroner for to uregistrerede høns, så min mand gik atter på internettet for at registrere hønsene på den opgivne www dot com osv. osv. adresse, hvor han ikke kunne registrere noget om vores to høns, det var der ingen interesse for - min mand gjorde, hvad han kunne og brugte 10 minutter på at finde ud af det. Så hønsene er altså stadig uregistrerede.

Jeg fjernede vores døde høne, helt stiv var den. Jeg kunne ikke komme i jorden, den var hård af frost. Derfor var jeg nødt til at lægge hønen i en af de store sorte affaldssække, fordi de høns, vi har haft i snart et par år - lys Sussex hedder racen - er kæmpestore, de største, vi nogensinde har haft.
Nu ved jeg ikke, om jeg var hysterisk, fordi jeg gjorde så meget ud af vores døde høns, eller om jeg skal have ros for at være en ansvarsbevidst samfundsborger.

Bente Bruun, 5/4-2006