Påskeblomst, hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
Uden duft og pragt og skær...

I denne vemodige sang priser Grundtvig den beskedne påskelilje, der "under vinterstorm og regn" springer ud af den nøgne jord og sender sit budskab om forår. "O, hvor est du mig dog kær, bondeblomst fra landsbyhave". Vi siger det samme.

I vores haver har vi altid haft mange påskeliljer, i Hellerup havde vi mange hundrede samlet i et stort bed, når de var afblomstret, kunne jeg klippe tusinde eller flere visne hoveder af. Senere på året var der roser i bedet. Alle narcisser er dejlige, men den bedste af alle er den "rigtige" påskelilje med sin lysende gule farve. Men Grundtvig tager fejl. I går morges sad jeg i havestuen med en stor buket lige foran mig, og vist dufter påskeliljen. Mildt, men tydeligt, lige til at blive i forårshumør af.

I den have, vi nu har og snart forlader, er alle påskeliljerne kommet langt. Blot få timers stærk sol, og man kan se spirerne vokse flere centimeter.

Katten Line er også kommet i forårshumør, hun har fået forårskuller, og tager sig nogle ordentlige ture hen ad de lange gulve og vikler sig ind i alle de små tæpper, der ligger på gulvene. Det gør ikke spor, hun må gerne styrte hen over gulvene med alle kløerne fremme, gulvene kan tåle det, de kan tåle alt - min mands kørestol, mine stiletter, rødvin, kaffe og neglelak, alt kan bare fjernes med en våd klud, og der er livsvarig garanti. De falmer ikke i solen, det er alle tiders gulve, vi har lagt dem over hele huset.

Vi får ikke disse gode, praktiske og kønne gulve i vores nye bolig, byggeriets arkitekt vil ikke have dem, og han er hverken til at hugge eller stikke i. Han er en mand med et meget smukt smil, og dette fortrinlige smil anvendte han, da han tålmodigt og venligt forklarede os, at han var udlært tømrer - han kaldte sig selv træmand - og han ville kun have parketgulve af træ i sit byggeri. Og så lod vi os overtale, men kommer nok til at fortryde det. Selv i køkkenet er der bøgeparket. Det havde vi engang i et køkken og det var besværligt at have med at gøre, fordi det hele tiden skulle behandles for at dække af de slid- og gangbaner, der altid opstår i et køkken. Men måske er parketgulve mere praktiske i dag end de var dengang, ellers må vi skifte dem ud og lægge gulve af samme slags, som vi har nu, og få en problemfri tilværelse, hvad gulve angår.

Men pyt med det - det er trods alt kun mindre ting, og nu er det omsider blevet forår. "It's only money" som Ullas amerikanske veninde engang sagde. Hun havde 2 drenge i den vilde alder, de havde lige forsøgt at drukne katten i havebassinet, og medens hun fik den op af vandet, knuste de et stort vinduesparti af glas med en bold. Bonden tog en fin, kinesisk vase med på vejen, og June sad med den drivvåde kat midt i alle glasskårene og kiggede omkring på ødelæggelserne. "It's only money" sagde hun.
GOD PÅSKE.

Bente Bruun, 10/4-2006