Nu er sneen kommet og man siger, at der kommer mere af den. En norsk dame, for tiden bosat i Danmark, skrev forleden en avisartikel, og hun beskrev meget rammende danskernes syn på sne. Inden jul, skrev hun, lå 90 % af danskerne på knæ og bønfaldt de højere magter om en hvid jul. 2. juledag kom så sneen dalende ned over hele landet og alle gik i panik. I radio og TV strømmede der advarsler ud til hele folket: Der er isglatte veje overalt, forsigtig kørsel tilrådes, man bør ikke køre ud, med mindre det er HELT nødvendigt, og vejvæsenet og FALCK og militæret med bæltekøretøjer står parat til at drage ud og hjælpe folk i nød.

På samme tidspunkt, hævdede hun, var der ca. 1 meters snehøjde i Norge det sted, hvor hun plejede at bo. I Danmark havde vi fået 5-10 cm. sne. Hun forstod ikke vores rædselsattitude overfor den sne, vi selv havde ønsket os til jul, og altså også fået. Hun synes åbenbart, at vi er nogle kyllinger i forhold til nordmændene fra Norge! Og noget er der om det.

3. juledag skulle min mand til København og kørte afsted ved 13-tiden. Det betød, at når han skulle hjem igen, skulle han køre i mørke. Det var jeg ikke glad for. Han fik mobilen med, så han kunne ringe efter forsikringsvejhjælp eller til mig, når han sikkert røg i grøften. Da han kom hjem, rystede han på hovedet af mig og sagde, at alle de store veje var udmærkede at køre på, og at han i øvrigt i de masser af år, han har haft kørekort, er kørt ud om vinteren utallige gange. Det har jeg da også gjort, så det må have været det almindelige snehysteri, der greb mig.

En af vores bedste venner kører frem og tilbage i alt godt 200 km hver dag året rundt.

Bente Bruun, 11/1-2006