Danskerne er forkælede forbrugere - ingen tvivl om det. Vi er vant til alverdens tekniske hjælpemidler, som vi anvender i vores hjem, og ønsker vi at anskaffe nyt, er vi ikke blege for at smide det gamle væk, fordi det nye er endnu mere avanceret og smart. Drejer det sig om møbler og andre ting, som vi omgiver os med, er der ingen grænser for, hvad man kan købe. Gamle TV apparater bliver udskiftet med lækre fladskærme, gamle computerskærme bliver også udskiftet med fladskærme, og ingen vil have de gamle skærme og TV apparater, selvom de stadig fungerer udmærket, så de bliver bare kørt på genbrugsstationen.

Og udvalget, når man skal have noget nyt, er stort. Et lille eksempel: På væggen i vores badeværelse hænger 2 holdere med udmærkede hvide tandkrus i. Disse holdere er skruet ind i fliserne, og tager vi krusene med når vi nu flytter, er der huller i fliserne, og det er ærgerligt for de nye ejere, så vi lader dem hænge. Jeg tog til Holbæk til en stor forretning på Ahlgade og så på tandkrus og sæbeskåle. Det er jo sådan i dag, at man i badeværelser har vaske, der er indfældet i bordene - det har vi også i vores nye bolig. Det er pænt at se på og nemt at holde, men der er ikke nogen integreret sæbeskål i vasken, som vi er vant til. Så hvor skal man i dag gøre af håndsæben ? Jeg kunne købe enkelte sæbeskåle, men de så ikke særlig pæne ud og jeg fik at vide, at man ikke bruger sæbeskåle i dag, men dispensere til flydende sæbe, så er man fri for at have håndsæben til at ligge og flyde i en vandpyt i en skål - jamen uha da, det er ikke til at begribe, at jeg aldrig har tænkt på det før ! Til gengæld kunne jeg vælge imellem 8-10-12 forskellige serier af tandkrus med tilhørende sæbedispensere, den ene serie flottere end den anden. Det var ligegyldigt, hvad jeg valgte, det var smukt alt sammen. Jeg var slet ikke klar over, at udvalget var så enormt for sådan nogle småting. Tja, engang brugte man vel et vandglas til tandbørsten og var godt tilfreds med det!

Det er meget mere besværligt at flytte ud af vores hus end at flytte ind i den nye lejlighed. Vi kan næsten ikke tage nogle af vores mange møbler eller lamper eller lysekroner med - alt skal sælges. Nogle af vores ting går til de store auktionshuse, der vil have antikviteter eller møbler, tegnet af danske arkitektkoryfæer fra 1960'erne. Men hyggelige almindelige flydesofaer og stole, der ikke er arkitekttegnede, men rare at sidde i og sofaborde med marmorplader, der var moderne for 40 år siden, dem vil de ikke have. Så alle de ting skal væk på en eller anden måde, huset skal jo tømmes.

Men vi tager vores gamle fyrretræs havemøbelsæt med os. Det er sikkert ikke særlig smart i forhold til de havemøbler, man kan købe i dag, men vi sidder nu så godt i de stole.

Bente Bruun, 5/7-2006