I år, i midten af september måned, er det stadig sommer med meget høje varmegrader. Vi sidder på terrassen en stor del af dagen og somme tider efter at det er blevet mørkt, og det må siges at være noget usædvanligt for årstiden. Vejret har været ekstremt i år, med ugelange hedebølger og voldsomme regnskyl. Klimaforholdene ser i det hele taget ud til at være mærkelige over det meste af verden. Jeg er lige ved at glæde mig, til det bliver vinter, og det plejer jeg bestemt ikke at gøre - men i vores lejlighed har det næsten hele tiden været mellem 25 og 30 grader varmt i de snart 2 måneder, vi har boet her, selvom vi åbner dørene ud til tagterrassen og mange vinduer, også i taget. Vores terrasse er fyldt med sol, det er for meget, og min mand vil ikke købe en parasol, der kan give lidt ly, han kan ikke lide parasoller og siger, at de altid blæser omkuld. Vores stuer ligger også badet i sol, fordi der er så store vinduespartier overalt.

Min mand, der ellers er den venligste af alle, bliver sommetider stædig, det ligger til hans familie, for han vil heller ikke have, at jeg sætter persienner for vinduerne, så vi kan få lidt skygge indendørs. Jeg har købt persienner til mit eget kontor, for det kan jeg selv bestemme ! Til gengæld er vi enige om ikke at have gardiner. Vinduespartierne er så kønne, at det vil være synd at hænge metervis af stof op og skjule dem - stof, der falmer og samler støv og hele tiden skal vaskes eller renses.

Tilbage til klimaet: Al Gore, der tidligere var vicepræsident i USA, har skrevet en bog og lavet en film om klimaændringerne, en film med vores udledning af CO2 i hovedrollen. Filmen er blevet en publikumssucces af de helt store i USA og har allerede indtjent millioner af dollars. Den har snart premiere her i landet. Amerikanerne har traditionelt været blandt de største syndere m.h.t. miljøforurening, de bruger bare løs. Nu er stemningen ved at vende derovre, filmen viser, at isen smelter på den nordlige halvkugle, at isbjørne drukner, fordi de er nødt til at svømme alt for langt fra den ene isformation til den anden, der finder ualmindelig mange oversvømmelser sted, havene stiger og gletsjerne smelter og bliver afløst af klippepartier med vegetation, og at den globale opvarmning vil koste 2000 ekstra dødsfald om året.

Så nu har man også de klimatiske forhold at bekymre sig om foruden de mange krige og afskyelige terrorangreb overalt. Jeg prøver at sige til mig selv, at alt det kan jeg alligevel ikke gøre noget ved, og det klogeste, jeg kan gøre, er kun at bekymre mig om de nære ting, og der er såmænd nok at spekulere over, f.eks. hvordan jeg skal undgå blå mærker overalt, når jeg går i vores nye spa-bad og bliver slynget fra side til side af jet- og luftstrømme.

I øvrigt siger Bjørn Lomborg, at det er rigtigt, at verdenshavene stiger med syv meter, hvis al isen ved Grønland smelter men det kræver, at man sætter en åben flamme henover isen i tusinder af år, og selv om den globale opvarmning vil koste 2000 mennesker livet, vil samtidig 20.000 færre dø af kulde.

Bente Bruun, 20/9-2006