Asger Aamund skrev for nylig en avisartikel i anledning af præcis 1 års dagen for JyllandsPostens offentliggørelse af de Muhammed-tegninger, der som bekendt medførte en international krise. Aamund er en af vores mest respekterede erhvervsledere i dag og ved nok, hvad han taler om. I sine 40 år i international industri har han bl.a. i en årrække boet i Tyrkiet og Hong Kong og har haft ansvaret for virksomheder og fabriksbyggerier i Europa, Asien og Mellemøsten, skriver han. Han har hver dag arbejdet med udstationerede danskere, hvor disse som håndværkere eksperter og ledere var ansat på danske erhvervsvirksomheder. I alle disse år har han aldrig, ikke engang under kulturrevolutionen i Kina eller under kommunismen bag jerntæppet eller de barske islamiske systemer i Mellemøsten oplevet et eneste kultursammenstød, en eneste konfrontation, en eneste mellemfolkelig kurre på tråden mellem de udstationerede danskere og den omgivende lokale kultur, selv om de miljøer, som danskerne arbejdede tæt sammen med havde de diametralt modsatte værdier af den danske kultur - dens demokrati og menneskesyn. Dette anfører Aamund, fordi der i kølvandet på tegnings-krisen er opstået en myte om, at danskerne først skal opdrages til international tolerance og forståelse. Den, siger han, har vi i allerhøjeste grad altid har været i besiddelse af. Vi er et tolerant og fremkommeligt folkefærd, særdeles velegnet til samarbejde med alle folkeslag, religioner og kulturer.

I virkeligheden var hele Muhammed-krisen et kunstprodukt, fordi islamisterne ønskede at sikre en vedtagelse af skærpede blasfemilove inden for E.U., således at enhver forhånelse af deres religion fik ligestilling med de skrappe E.U. love mod antisemitisme. Derfor gik der lang tid fra tegningernes fremkomst i JyllandsPosten og til alt det iscenesatte had og de voldelige demonstrationer udviklede sig. Provokationerne skulle først produktudvikles og tegningskrisen blev lanceret, da de religiøse ledere fandt ud af, at de halvglente profettegninger kunne pudses op og udnævnes til en grov fornærmelse af Muhammed og alle troende muslimer. Den blasfemilov, som islamisterne ønskede gennemført ved E.U. faldt, netop fordi arabernes aktion mod Danmark gjorde indtryk på den europæiske omverden. Loven blev genfremsat og vedtaget med en ændring, der styrkede ytringsfriheden i forhold til tidligere lovgivning. De islamistiske kræfter led et totalt nederlag, og tegningskrisen blev en demonstration af den islamiske kulturs totale intolerance, had og fjendtlighed overfor vores kultur, livsstil og demokrati, anfører Aamund.

Der er åbenbart ingen bagatelgrænse for krænkelser af Muhammed. Nu har der igen været boykot af danske firmaer og vrede muslimer, der kræver en undskyldning, fordi nogle berusede unge fra D.F. i en sommerlejr har fjollet rundt og lavet nogle tegninger af Muhammed. Paven har man forlangt både halshugget og hængt, fordi han har citeret en babylonsk konge, der udtalte sig om profeten for over 600 år siden.

Og hele den ikke-islamiske verden ser til i forbløffelse og ved ikke rigtigt, hvilket ben man skal stå på.

Bente Bruun, 18/10-2006