Vi er efterhånden trætte af, at der er så meget, der ikke fungerer i vores højteknologiske samfund. Vi har fået for meget teknologi. F. eks. er det en kilde til daglig ærgrelse for os, at vi - efter at være flyttet fra Hørve til den større by, Asnæs - kun får vores daglige post 3 gange om ugen. I Hørve fik vi vores breve hver dag samt de to landsdækkende aviser, som vi holder. Når vi kun får post hver anden dag, får vi på de dage 4 aviser, hvoraf de to ikke er aktuelle længere, de er fra forrige dag. At klage hjælper ikke, det har vi prøvet flere gange.

Venstrebladet får vi dog hver dag uden besvær. Den avis holder vi af hensyn til de lokale nyheder, selv om det er en avis, vi ikke bryder os særlig om, fordi vi synes, at den i for høj grad har radikal slagside.

Det er også besværligt, at vores bank ikke fungerer nær så godt i Asnæs som den gjorde i Hørve. Banken laver fejl, glemmer, hvad vi har aftalt med dem og sender breve til vores gamle adresse, selvom vi flyttede for over 4 måneder siden.

Arbejdstilsynet, som vi er tvunget til at samarbejde med i denne tid, er i en klasse for sig. F. eks. har man derindefra bestemt, at 8 kirker på Bornholm, som århundreder - i lighed med alle andre danske kirker - har ringet hver dag. nu ikke længere må ruge, for en kostbar ombygning af alle kirketårnene er foretaget. Dette er af hensyn til graverne, som formodes at få alvorlige høreskader, idet lydniveauet fra de bimlende klokker har vist sig at overstige det lydvolumen, som Arbejdstilsynet selv har fastsat. I stedet for at ombygge alle de gamle kirketårne forekommer det rimeligt at anskaffe effektive høreværn til graverne. Men den tanke strejfer ikke bureaukraterne i tilsynet, som ikke er så gode til at tænke sig om, hvis de da overhovedet tænker.

Vi slås nemlig også med Arbejdstilsynet, og det er en ulige kamp. Min mand er formand for menighedsrådet i vores to sognekirker, og har samtidig indtil fornylig være kontaktperson for personalet. Det er normalt et fredeligt og ikke særlig tidskrævende arbejde, når man som vi har hyggelige medarbejdere. Men nu har Arbejdstilsynet stillet krav om, at der skal gennemføres nogle forbedringer af hensyn til graverne, og Bst, der står for Bedrift- og Sundhedstjenesten, er også med i billedet. Bst har glimrende eksperter på alle områder, som hurtigt vil kunne hjælpe os videre, men dem må vi ikke bruge for Arbejdstilsynet, der kun vil bruge egne eksperter, hvilket medfører lange ventetider. Vi kan ikke overholde frister, og tilsynet har nu forlænget fristen. Ingen af de breve, min mand har skrevet til dem bliver besvaret. Til gengæld skriver tilsynet af uforståelige grunde til vores revisor, som Intet har med sagen at gøre, i stedet for til min mand. Vores revisor er påpasselig, og har så besværet med hver gang at sende brevene videre til min mand. Dette har stået på i månedsvis. Forleden dag fik hun et brev, som omgående blev videresendt til os, og hvor tilsynet truede med politianmeldelse, hvis vi ikke overholdt fristen. Min mand fandt så frem de mange breve, som han indtil videre har skrevet til tilsynet, åbenbart uden at man derinde fra har læst dem, og han fandt også tilsynets egen skrivelse om fristforlængelse, og sendte det hele i kopi til dem. Det hjælper sandsynligvis ikke en pind.

Situationen er helt fastlåst - hvordan kommer vi videre ?

Bente Bruun, 6/12-2006