Ud af sit hjertes godhed - og fordi hverken hun eller hendes børn bryder sig om smagen ! - medbragte Lone til en julefrokost fornylig en flaske bitter, der hedder Fisherman. De fleste af os andre kunne godt lide den, især min mand og jeg. Nu er det en kendt sag, at folk der ryger - og det gør vi - sjældent får sygdomme som f.eks. influenza, vi har ikke været forkølede i de sidste 30-40 år, men til gengæld plages jeg tit af en irriterende hoste. Den herlige lakrids-bitter standser min hoste, så jeg drog ned og købte 3 flasker, de var oven i købet på udsalg.

Nu kan det ikke blive mørkere eller dagene kortere, det går den rigtige vej. I den anledning tog vi torsdag den 21. ds. et lille glas Fisherman med ud på terrassen, hævede det og sagde "velkommen tilbage" til solen, for den dag vender solen, siger min mand.

I december har jeg mange gange været i Hørve, bl.a. fordi vi skal sælge min mands bror, Henriks, hus. Henrik døde i sommer. Det har skullet tømmes, tusindvis af bøger skulle nedpakkes og sendes til Geneve, der skulle skiftes termostater og VVS installationer og gøres rent. Det har alt sammen taget sin tid. Og så kørte jeg ned ad Søndergade og Nørregade og Vallekildevej - HVOR VAR STJERNERNE? I de 20 år, vi boede i Hørve, lyste de altid op fra deres standere i juletiden. Nu var de væk, og for nogle år siden forsvandt også det store juletræ, der plejede at stå ved stationen. Der så lidt trist ud i den lille by.

I år er der i det hele taget ikke så mange buske og træer, der skinner med deres udendørs lys i den mørke julemåned, som der plejer at være. Jeg kørte et par gange i tusmørket ned til vores gamle vej og så, at der havde de fleste pyntet fint, det gør de altid. Susanne og Henriks udsmykning var som sædvanlig flot, og Leo havde igen sat lys i sit meget lille træ midt på plænen. Han har også fået nye gardiner, som han har pralet med, og gardinerne ser godt ud. Når jeg kører til Lundevej håber jeg altid, at nogle af vores gamle naboer er ude på vejen, så jeg kan få en sludder med dem. Vi savner dem.

På fjernsynet viser de huse, hvor beboerne har brugt deres fantasi samt mange tusinde kroner på at illuminere hele ejendommen med elektriske lys i alle regnbuens farver og rensdyr og kaner og gaver og julenisser og engle blandet sammen, og i folks haver og på tagene står der oppustede julemænd og snemænd. Det sidste nye i år er guirlander med blå lys. Jeg kører tit forbi en forhave med en køn, rund husk, der er dækket med blå lys, de skærer i øjnene. Hvis alt det kan gøre folk glade, er det da fint nok, og man skal aldrig diskutere smag og behag.

Nora siger, at de blå lyspærer minder hende om atomreaktorlys.

GODT NYTÅR!

Bente Bruun, 27/12-2006