For kort tid siden blev der i Asnæs bygget en ejendom, der indeholder 8 lejligheder for fysisk handicappede, f. eks. mennesker, der er dårligt gående eller benytter kørestol, ligesom min mand gør det. Boligerne ligger lige overfor den ejendom i Bays Have, hvor vi bor. Vi vidste ikke, at afstanden mellem de to ejendomme blev så lille, som den er, og den udsigt, som vi havde regnet med at få over landskabet fik vi altså ikke. Nu ligger huset der, og så kan vi lige så godt se positivt på det. Imellem de to ejendomme er der på den måde opstået et smalt stræde, og det er nemt at forestille sig, at det lille stræde på en lun sommeraften vil være charmerende, oplyst som det er af kønne gadelygter og med lys fra de mange vinduer. Der vil blive en dejlig sydlandsk stemning, og det er godt nok.

Vi synes ikke, det er godt nok med handicapboligforholdene. Byggeriet er opført i 2 etager med en lille svalegang i øverste etage. Alle vi, der bor overfor, kan ikke undgå at se svalegangen og indgangsdørene i glas. Det kan ikke være så rart for Jens, som vi kender, og de to andre, der også er flyttet ind, og hvad der må være værre, vender den anden side af ejendommen direkte ud til hovedgaden med stor trafik. Der er et smalt fortov, og bilerne sprøjter snavs på vinduerne. Folk, der går forbi, er få centimeter fra vinduerne, der går helt ned til fortovet, så man kan kigge lige ind i stuen. Der hører ingen terrasser eller altaner til lejlighederne, så beboerne har ingen udendørs steder at opholde sig om sommeren.

Det har vi, en tagterrasse med masser af sol, når den ellers skinner. Lørdag den 3. februar skinnede solen, og vi spiste frokost derude og blev siddende og læste og hyggede os i 3 timer. Det var godt. Det er også fint, at vi tilfældigvis opdagede, at de håndgreb, som dørene i vores bolig er forsynet med, og som ser meget almindelige ud, er specielle håndtag med sikkerhedsmæssige finurligheder!

Nu er de venstreorienterede akademikere og journalister og andre politisk korrekte meningsdannere gået i gang med kampen mod de overvægtige skrev David Karsbøl forleden i en kommentar i en avis og han skrev: Næppe har sundhedsapostlene rejst sig fra den sidste rygers kadaver, før de kaster sig over deres næste ofre, mennesker, der vejer for meget. Man fik bugt med rygerne gennem en massiv, hadefuld propaganda, og nu bliver der sikkert lagt afgifter på alt fedt og sødt, der kommer flere reguleringer og forbud, således at man tilsidst fratager menneskene friheden til selv at bestemme, hvad de spiser. Karsbøl skrev en lang artikel, og den var ikke rar at læse. Men han har ret i det, han skriver. Vi nærmer os, måske uden rigtig at lægge mærke til det, en slags fundamentalisme, hvor vi lader andre bestemme over vores liv - de fortæller os, hvad vi bør gøre og ikke bør gøre. Engang havde danskerne ry for at være et meget selvstændigt tænkende folkefærd, som var svære at manipulere med - det er ikke så godt, hvis vi ikke er sådan længere.

Bente Bruun, 21/2-2007