For over 20 år siden flyttede vi til Odsherred og jeg opdagede, at folk i visse henseender talte på en anden måde, end jeg var vant til. F.eks. syntes jeg, at det lød underligt, da en pige en dag sagde om sin mand - der havde dårlig ryg - at han havde ondt i hans ryg. Hun sagde også om deres datter, at "Hun kan ikke finde ud af hendes lektier". Det hedder da, at manden har ondt i sin ryg, ligesom det hedder om datteren, at hun ikke kan finde ud af sine lektier. Det ser imidlertid ud til, at dette dårlige sprog ikke længere er et specielt nordvestsjællandsk fænomen - det har bredt sig overalt både skriftligt og mundtligt.
Efterhånden har de fleste af os vel opdaget, at unge mennesker idag har svært ved at finde ud af visse talemåder, som altid har eksisteret. Hvis nogen bliver forfordelt tror de, at det er en fordel for vedkommende, hvad det jo ikke er, og hvis nogen gør andre en bjørnetjeneste tror de, at det betyder, at man hjælper dem - og det betyder jo lige det modsatte.

Min mand går til behandling hos en fysioterapeut, en klog og sjov pige, men hun kan heller ikke tale ordentligt. "Nu må vi hellere få strukket dine ben" siger hun. Det, hun mener er, at han skal have strakt sine ben.
Alle småbørn taler babysprog, det gjorde vores søn, Michael, også. Det var morsomt at høre på, og vi savnede de små hjemmelavede ord, efterhånden som han voksede op og lærte at tale rigtigt. Michael sagde ikke en kilometer, han sagde en kilomet. Nu er det udtryk også dukket op i det danske sprog har jeg lagt mærke til, mange voksne mennesker siger ikke en kilometer, de siger en kilomet.
Det sker, at mærkelige talemåder igen forsvinder ud af sproget. I flere år begyndte især politikere deres svar med "Jamen, altså ..." når de blev spurgt om noget. Det hører man heldigvis ikke så meget mere. Det var Mogens Glistrup, der indførte det i sin tid. Hver eneste gang, han optrådte i TV og fik stillet et spørgsmål, startede han sine svar med "Jamen, altså ...". Nu optræder Glistrup ikke i TV længere, og de fleste har vel glemt ham, folks hukommelse er kort. Det er ikke så mærkeligt, den ene voldsomme begivenhed afløser den anden i vore dage og mennesker, som alle talte om engang, husker man ikke få år efter.

Jeg har aldrig set eller talt med Mogens Glistrup - min mand kendte ham. Glistrups juridiske embedseksamen er vist endnu ikke overgået, og han havde i årevis landets største advokatvirksomhed og tjente mange penge, som han ikke betalte skat af. Han fandt ud af en masse omgåelsesregler og fortalte om dem i fjernsynet en aften i begyndelsen af 1970´erne. Han sammenlignede mennesker, der havde opdaget, hvordan man skulle undgå at betale skat med en slags frihedskæmpere. På det tidspunkt eksisterede begrebet kold krig stadig og han mente, at såfremt Danmark blev angrebet burde man i Forsvarsministeriet installere en telefonsvarer, der sagde: "Vi overgiver os".

Hans optræden den aften i TV blev en vældig succes, især fordi en del mennesker gerne ville undgå at betale skat, og han stiftede derpå et politisk parti, Fremskridtspartiet, som alle de, der ikke havde lyst til at betale skat meldte sig ind i, og det nye parti kom i folketinget, vistnok med 26 mandater.
Dette geniale menneske gjorde imidlertid sig selv en bjørnetjeste, jfr. ovenfor. Hans offentlige optræden blev mere og mere mærkelig, og han blev tilsidst tvunget ud af politik. I en lang årrække derefter studerede han koranen og Islam og påstod, at muhammedanerne - som han kaldte dem - havde planer om at indføre Islam overalt. Man trak på skuldrene og morede sig over ham, men eftertiden har unægtelig vist, at han havde ret.
Bente Bruun, Bays Have, Asnæs

Bente Bruun, 29/9-2007