Nu skulle det være - nu ville jeg holde op med at ryge. På apoteket kan man få vejledning og megen hjælp, og vi var 6-8 mennesker, der mødte op 5 gange, holdt hverandre til ilden, og det gik fint. Jeg var stolt af mig selv, for tobaksaf-vænningen skete samtidig med, at jeg gennemgik to kræftoperationer med få måneders mellemrum.
Det var ikke svært at stoppe rygningen. Jeg smed mine 26 dejlige piber ud og erstattede dem med en hvid plasticinhalator og lidt anti-rygningtyggegummi i ny og næ. Selvfølgelig savnede jeg af og til min pibe, men det var til at leve med.

For godt en måned siden faldt jeg og brækkede hoften, og blev endnu engang indlagt på et sygehus og opereret. Alle de hospitalsoperationer fandt sted indenfor ca. 7 måneder. Jeg blev gal i hovedet og sur på mig selv og fandt ud af, at hvis jeg alligevel tilsyneladende fortsat skulle tilbringe en stor del af resten af mit liv på forskellige nordvestsjællandske hospitaler, kunne jeg ligeså godt nyde tilværelsen, når jeg engang imellem var hjemme hos os selv. Jeg begyndte at ryge igen.
Jeg ved ikke, om det er særlig usundt at ryge, de fleste læger siger, at man skal lade være. Jeg bryder mig ikke ret meget om læger eller sygehuse, der er dog et par læger, som jeg godt kan lide. Den ene er vores praktiserende læge i Fårevejle, en hyggelig bamse, den anden er en af vores nærmeste venner. Han var overlæge og professor på Rigshospitalet, og har hele sit liv levet meget enkelt. Han har aldrig røget, har aldrig drukket mere end 1 glas vin til middag - har aldrig drukket kaffe.
Da vi opdagede, at de efter selskaber hjemme hos sig selv smed den tilovers-blevne vin i vasken og ikke kunne drømme om at drikke den blev i ret chokerede og fortalte dem, at de ikke var rigtig kloge. Siden da gemte de propperne på flaskerne og gav os de halvfulde flasker med hjem. Det skulle bare mangle. Vores ven var internationalt kendt og opererede mange mennesker fra udlandet, bl.a. en rig iraner, der som tak i nogle år sendte ham et kilo kaviar hvert nytår. Vores venner var ikke rigtig trygge ved kaviaren og ville ikke spise den, så den fik vi flere år i træk. På det tidspunkt kostede et kilo kaviar ti tusinde kroner. Det er en herlig spise, og har naturligvis intet som helst at gøre med det, vi i Danmark tillader os at kalde kaviar.

Vores gode ven får nu sin belønning for sin asketiske livsførelse. Hans fysik er stærk, men han er desværre blevet alvorligt dement - kan ikke forstå, hvad man siger til ham, kan ikke udtrykke sig, kan ikke skrive og kan ikke læse og heller ikke følge med på TV-skærmen. Han kan sikkert leve i mange år endnu på den måde.
En læge fortalte mig for kort tid siden, at hvis man ikke er så \"heldig\" at dø af cancer eller en blodprop ender man på et plejehjem, hvor næsten alle har Altzheimer og alle går med ble. Jeg må sige, at jeg syntes, det var en ubehagelig udtalelse. Hvis jeg til sin tid kan vælge ...
MEN LÆNGE LEVE SUNDHEDEN - fornylig læste jeg et eller andet sted, at den sundeste måde at blive alkoholiker på er at drikke en masse rødvin - og det er min mand og jeg vældig gode til !
BENTE BRUUN
Bays Have, Asnæs

Bente Bruun, 18/7-2008