Vi kender en pige, der for kort tid siden har anskaffet sig en hund. Hendes mor tog et fotografi med af Alfred, som hunden hedder, og hvor den er 11 uger gammel, og jeg må sige, at jeg aldrig har set noget lignende.- Den er bestemt ikke smuk, den er faktisk meget grim, og dens hale laver en dobbelt krølle, som ligger henover ryggen. Ansigtshuden ligger i mange folder, og den er lige til at more sig over.
Jeg spurgte Rikkes mor, hvad det dog var for en hund og hun sagde, at racen hedder Mops.
MOPS - den race har jeg aldrig hørt om, og jeg gik hjem og slog den op på nettet. Det er skam rigtigt nok. Mopsen er åbenbart en kærlig og livlig familiehund med tilbøjelighed til at uddele smækkys til hele familien og den ser ud, som den nu engang skal se ud.
Der findes smukke dyr, katte, heste og hjortedyr er smukke, hængebugsvin og mopser er det bestemt ikke, men det må være hyggeligt at have et dyr i huset, som man kan more sig over og blive i godt humør af at se på.
Vores kat hedder Line, og hun er meget smuk. Hun er nok mest min kat, og i de sidste mange måneder, hvor jeg har været syg, har hun opholdt sig ved siden af mig næsten hele tiden. Hun ligger på min mave, når jeg sidder og læser, og det gør hun også om natten. Det kan være besværligt. Line, der næsten aldrig har fældet et hår taber pelsen i store totter, og har gjort det i mange måneder. Jeg tror, hun kan mærke, at mit helbred endnu ikke er helt på toppen. Iøvrigt har jeg undersøgt - så¨godt det nu kunne lade sig gøre - Lines intelligenskvotient, som ligger på 149. Så meget kan jeg vist ikke komme op på!
Da jeg læste om Rikkes mops, læste jeg også noget om kinesere, som jeg blev ked af at læse. Vi kan godt lide kinesere, i hvert fald dem, vi kender. Vi har rejst i Kina og har aldrig mødt andet end smil og venlighed i det store land. Vi solgte i sin tid vores hus i Hellerup til den kinesiske ambassade. og havde i flere dage en del kinesere løbende op og ned ad trapperne med deres pludrende sprog og glade smil.
Desuden har vi en god veninde, der hedder Karen. Hun mistede sin mand for ca. 10 år siden, og hun blev boende i det store skrummel af et hus, som hun sagtens kunne have solgt og i stedet købt en smart lejlighed, hvor hun kunne sidde og kukkelure alene. Det havde hun ikke lyst til. I stedet lejer hun værelser ud i sit hus, og har altid nogle mennesker boende hos sig. Hun har i sin tid undervist i teknisk engelsk på DTU, og derfra sender man så til hende studerende, der leder efter et sted at bo. Hun har haft mennesker fra mange lande, men flest kinesere. Hun bliver inviteret til Kina og har rejst dertil 4-5 gange og besøgt sine lejeres familier. Når vi er på besøg hos Karen, er der altid kinesere, glade, hjertelige og åbne og nemme at tale med. Vi har også inviteret nogle af dem, og har haft glæde af at se dem flere gange i vores hjem.
Men det var frygteligt at læse, at i nogle provinser i Kina flår man hunde levende for at få pelsen så skinnende som muligt.
Det er ufatteligt, at der findes mennesker, der kan finde på sådan noget.
BENTE BRUUN
Bays Have, Asnæs

Bente Bruun, 11/8-2008