I sne står urt og busk i skjul - det kan man vist stadig sige. I dette øjeblik falder sneen igen i store mængder, men ser dog ud til at blive til slud i løbet af dagen. Når man ikke løber på ski eller skøjter, er sneen kun til besvær.

Tidligere længtes jeg efter at komme af med sneen, for så begyndte havesæsonen, men det har jo ikke længere betydning for os, da vi om kort tid er uden have. Det bliver mærkeligt. Vi har altid haft en have til vores bolig, for fremtiden må vi nøjes med en tagterrasse, der hører til vores nye lejlighed. som vi flytter ind i om nogle måneder. De havekataloger, som alle modtager i denne tid med billeder af alle de dejlige blomster, dem smider jeg nu væk, og i havecentre og supermarkeder går jeg bare forbi alle frø- og løgposer, som tidligere var så spændende. De få blomster, vi nu skal have udendørs, skal anbringes i krukker, som vi køber, når tiden er inde. Krukkerne fremstilles tit i forskellige størrelser, men i samme farve og mønster, og sådan nogle vil vi have. Det bliver sikkert vældig smagfuldt alt sammen.

"Efter krukker sukker I" skrev vores præst i en festsang til os sidste år. Hun er dygtig til at skrive sange, og hun skriver også sange og komponerer musik til dem, f. eks. når der er konfirmandgudstjeneste med kostumer og rollespil. Det må være rart at have så mange evner udover sit præstehverv ved to kirker. Vores sognepræst er bestemt ikke kedelig.-

Vores store høns, af racen lys Sussex, er nu igen gået i gang med æglægningen, efter at have holdt pause i nogle måneder. Det er rolige høns, og siges at være nogle af de bedste slagtehøns, man kan få. De har i længere tid været beskidte og tilsølede og ikke så smukke som i sommerhalvåret, og det har været besværligt at gøre rent i hønsegården, fordi der var mudder over det hele. Når vi nu ikke kan have høns længere, er det på en måde en lettelse. Vi har holdt høns siden 1989, for det syntes vi hørte med til at flytte på landet - men til tider er det temmelig snavset arbejde. Farvel til køkkenhaven, ikke noget med at så og plante rækker af grøntsager og krydderurter, der voksede op i skrap konkurrence med ukrudtet. Farvel til drivhus, ikke flere tomater og meloner af egen avl. Et helt nyt liv begynder, og jeg vil igen kunne få lange, rene negle, der ikke hele tiden flosser. Det kan jeg så glæde mig til.

Nu er vi kommet ind i den første forårsmåned og dagene er blevet længere, så vinteren er til at se en ende på. Inge fortalte mig forleden, at i vinteren 1979, som hun af bestemte grunde husker, kom der så megen sne, at de små huse i Skippinge blev helt dækket. Folk kunne ikke komme ud af deres huse, sneen dækkede alle vinduer, og man var bange for at omkomme af luftmangel inde i de totalt isolerede ejendomme. I 1956, læste jeg i avisen forleden, måtte folk på Saltholm p.g.a. issituationen have mad bragt ud i redningsfly for at overleve.

Så vi har ikke noget at beklage os over i år.

Bente Bruun, 8/3-2006